|
Fonden blev stiftet den 30. november 1948 under navnet J.C. Hempel's Legatfond af grundlæggeren J.C. Hempel, der indtil sin død den 30. januar 1986 var formand for bestyrelsen.
Fondens formål er at sikre og bevare et sundt økonomisk grundlag for alle Hempelselskaber hjemme og i udlandet, således at de fortsat udvikler sig og ekspanderer på en sund forretningsmæssig og økonomisk basis. Hempel Fonden er eneaktionær i Hempel A/S, som helt eller delvist ejer de forskellige datterselskaber i koncernen.
Aktierne, som udgør Fondens grundkapital, kan ikke sælges, pantsættes, bruges som kaution for lån, eller på nogen anden måde afhændes så længe Fonden eksisterer.
Med 3 globale forsknings- og udviklingscentre, 20 fabikker, 47 salgskontorer og mere end 130 lagre strategisk placeret rundt om i verden er Hempel-koncernen førende inden for produktion og salg af beskyttende malinger til markedssegmenterne: marine, container, yacht og industri samt til markedet for dekorative malinger.
|